HØR/ LINNED

Vidste du at?

• Hør er en af de ældste planter, der har været brugt til fremstilling af tekstiler.
• Spindehør blev før i tiden dyrket i Danmark.
• 80 % af verdensproduktionen af hørfibre stammer fra Europa, og Frankrig er verdensleder inden for produktionen.
• Konventionel hør, som dyrkes i Europa kræver ikke kunstvanding, fordi regnvand er nok til at dyrke det.
• Hør repræsenterer mindre end 1 % af alle tekstilfibre, der forbruges over hele verden.
• Hvert år optager 1 hektar hør ca. 3,7 tons CO₂.
• H.C. Andersen har skrevet et eventyr om ”Hørren” – så lidt må der da have været om det?

Hørren og dens historie

Hør er en af de ældste plantefibre i verden, der er blevet brugt til fremstilling af tekstiler. Det kan dateres tilbage til de gamle egyptere ca. 5000 år tilbage. Hør blev bragt til Europa som en handelsvare, og i det 13. århundrede var Vesteuropa verdens omdrejningspunkt for hørindustrien.

Hør dyrkes i et bredt kystbånd i Vesteuropa, som strækker sig fra det sydlige Normandiet i Nordfrankrig og gennem Belgien og Holland, nemlig fra Caen til Amsterdam. Hørplanten trives godt i Vesteuropa grundet kystklimaet, hvor der er den perfekte mængde regn og sol. Jo højere og stærkere planten bliver, des bedre er kvaliteten. Mere end 75 % af de hørfibre i verden, der bruges til at væve stof af kommer fra Frankrig, Belgien og Holland. Hør dyrkes også i lande som Polen, Italien og Baltikum.

Unik og naturlig farve

For at kunne separere fibrene i hørstænglen, har planten brug for at ligge på marken i op til 6 uger efter høsten (”rødnings” perioden). Når den grønne stængel tørrer, bliver den i stedet brun og træagtig. Det er gennem ”rødnings” perioden på marken, at hør får sin naturlige beige nuance. Om det er lysebrun eller mørkebrun afhænger af mængden af sol og regn planten får i ”rødnings” perioden. Det er altså naturen, som er med til at skabe den unikke og rustikke farve.

Bæredygtig og intet spild

Hør er en naturfiber, som har et lavt klimaaftryk. Det gælder både når det dyrkes og forarbejdes. Selv hør, som dyrkes konventionelt, har næsten ikke brug for gødning og plantebeskyttelsesmidler for at gro og kræver ingen kunstvanding. Der er ikke noget spild i forbindelse med produktionen, idet overskudsmaterialer bliver brugt til bl.a. papirfremstilling og strøelse til dyr. Hør er desuden et stærkt materiale, som har ry for at holde i årevis og kan gå i arv gennem generationer.

Frø fra hør kan også anvendes til fødevarer og medicinsk brug.

Absorberende og termoregulerende

Hørfibre er hule og absorberer derfor fugt rigtig godt. Stoffet kan absorbere op til 20 % af dens egen vægt. Hørren er også god til at frigive fugten igen, og tørrer dermed hurtigt. Det er altså en rigtig god egenskab til eksempelvis viskestykker, håndklæder og sengetøj.

Den hule struktur i fibrene betyder også, at hør kan hjælpe dig med at regulere varme og kulde. Det betyder, at materialet køler om sommeren og isolerer om vinteren. Derfor er hør især lækkert at have på som tøj eller at sove i om natten.

Hør er naturligt antibakterielt, svampe og bakterier kan ikke overleve i materialet.

HØR vs. BOMULD

Lad os kigge nærmere forskellene mellem hør og bomuld.

Vandforbrug

Produktionen af hør er meget nøjsom i forhold til vand. Dyrkningen af bomuld kræver store mængder af vand, hvilket er grunden til at man ofte bruger kunstvanding. Kunstvanding belaster det omkringliggende miljø, hvis ikke spildevandet behandles. Miljøordninger som GOTS-certificeringen er med til at stille høje krav til spildevandsbehandling og forbyder brugen af pesticider.

Sprøjtemidler

Der er ikke kun forskelle på vandforbruget i dyrkningen af hør og bomuld. Der anvendes næsten ingen pesticider i hørproduktionen, da svamp og plantesygdomme sjældent angriber selve hørplanten. I dyrkningen af konventionel bomuld anvendes der enorme mængder af pesticider, for at undgå insektangreb og plantesygdomme. Ved hør er det ikke tilfældet selvom det dyrkes konventionelt. Planten er modstandsdygtig i sig selv.

(Kunst)gødning

Kunstgødning belaster, ligesom kunstvanding, de omkringliggende naturmiljøer. De kemiske stoffer i kunstgødningen ødelægger det naturlige miljø for dyr og planer – og samtidig kan usunde stoffer ende i fødevarer og drikkevand. Kunstgødning bruges i høj grad i dyrkningen af konventionel bomuld. Dog bruges almindelig gødning til dyrkningen af både hør og bomuld. Men udbyttet af hør er større pr. hektar end bomuld.

Hør produktionen forsatte og traditionen for hør har levet godt og længe i bl.a. de sydeuropæiske lande.

Hør har ikke kunnet konkurrere med bomuld, der med sit store pesticidforbrug har kunnet øge sit output. Desværre har det haft store miljømæssige konsekvenser.